Det kan da godt være, at Airstream har skabt sig et kæmpe navn ved at lave fede aluminiums-vogne, men en gammel hund kan altid lære nye tricks, og det er lige præcis, hvad de viser med den nye Airstream Nest. For det første, så er den ikke af aluminium. Det er ret åbenlyst. I stedet er der brugt glasfiber, mens Airstream har tilført masser af vinduer med et par store af slagsen på front og bagside, der i fællesskab med loftsvinduet lukker masser af lys ind og dermed får indersiden af den 4,9 meter lange vogn til at virke endnu mere rummeligt. Så hjælper det jo bare på din glamping, at der er aircondition og en 75 liters ferskvandsbeholder til at holde dig kørende på eventyrerne.