Det kan da godt være, at Maserati fik nogle hug tilbage i 2016, da de præsenterede deres første SUV og ikke tilbød den velkendte V8'er med den bedste lyd i sortimentet, men det lavede de om på med specialversionen Levante Trofeo. Nu følger de så op med endnu en voldsom V8'er i form af den nye Maserati Levante GTS, og her får du 550 heste og et moment på 729 Nm fra den Ferrari-samlede V8-motor, der klarer 0-100 km/t på 4,2 sekunder og først stopper ved 290 km/t. Forskellen på Trofeo og denne GTS er, at du slipper med et lavere prisskilt og må nøjes med lidt færre hypper, mens der heller ikke er kulfiber-detaljer i designet, men ellers er de ens, og det er altså et par lækre SUV'er.


Se andre seje sager om: , , , ,