Når du er tredobbelt verdensmester i landevejscykling, skal du selvfølgelig også have udstyr der matcher, så Specialized lancerer derfor nu en hyper eksklusiv Peter Sagan cykel og en helt unik Peter Sagan Collection. Og den er virkelig blæret. Cyklen er baseret på den nye og opdaterede S-Works Venge, der så lige har fået en speciallakering og Sagan-detaljer for at signalere, at det her altså er en racer til de hurtige drenge, og eksklusiviteten bliver yderligere forstærket i kraft af, at modellen bliver produceret i et meget begrænset antal og udelukkende er til salg hos udvalgte danske forhandlere.

Specialized lancerer en hyper eksklusiv Peter Sagan S-Works Venge cykel

Fundamentet er den spritnye Venge

Den kunstneriske udsmykning ovenpå cyklen er selvfølgelig blæret nok i sig selv, og det er ægte lir for fans af Peter Sagan. Men fundamentet er mindst lige så solidt. Specialized har nemlig brugt den spritnye 2019-version af deres S-Works Venge, som har taget 5 års udvikling med test i vindtunnel at perfektionere, og den har faktisk tabt hele 460 gram i forhold til forgængeren, så resultatet er en af de hurtigste og letteste racercykler på markedet, mens de stadig har bevaret stivheden i cyklen. Det er højteknologi på to hjul. På trods af dette, behøver du dog ikke være verdensmester for at køre på den. Specialized er nemlig helt klar over, at alle mennesker er forskellige, og derfor benytter de sig af en filosofi kaldet Rider-First Engineered. I praksis betyder det, at alle rammer har de samme karakteristika på trods af størrelsen, fordi ingeniørerne hos Specialized bruger data og feedback indsamlet fra professionelle – som for eksempel Peter Sagan – til at skabe en ramme, der opfylder alle behov ud fra vægt og størrelse.

Udover den enestående racercykel, har Specialized jo også lavet en hel Peter Sagan kollektion bestående af flere cykler og tilbehør med speciel Sagan-branding i form af Tarmac Disc i både S-Works og Comp, Riprock børnecykler, løse rammer og naturligvis SW7 sko og Prevail hjelm. Det er også sådan noget, der kun bliver solgt i et begrænset omfang. Så glæder vi os bare til, at Tour de France går i gang lørdag d. 7. juli. Og krydser fingre for, at Peter Sagan holder længere end 4. etape, som jo blev endestationen for ham sidste år efter lidt for omfattende brug af albuer i slutspurten.

Og hey, hvis du mere er til elcykler, så tjek lige Peter Sagans favorit til fritiden med elmotor på turen i form af den ret seje Specialized Turbo Vado. Den er ret lækker.

Specialized lancerer en hyper eksklusiv Peter Sagan S-Works Venge cykel

 

Specialized lancerer en hyper eksklusiv Peter Sagan S-Works Venge cykel