Den nyligt afslørede Vivo NEX nåede lige at være kongen af minimalistiske kanter på fronten, men nu kan den godt flytte sig fra tronen, for den nye Oppo Find X fylder fronten ud med 93,8% skærm. Ja, det er næsten kantfri. Oppo Find X muliggør dette ved at være udstyret med et slider-design – som vi jo så før smartphones kom til. Det betyder, at  hele skærmdelen flytter sig og afslører selfie-kameraet på 25 megapixel, 20 + 16 megapixel dual-kameraet på bagsiden og sensorer med blandt andet en 3D-scanner. Det er old school, men samtidig moderne. Så er der selvfølgelig de øvrige specs, der er meget standard blandt flagskibsmobilerne, for du får en 6,4 tommer 1080p OLED-skærm, en Snapdragon 845 processor, 8GB RAM, 256 GB lagerplads samt et batteri på 3.730 mAh. Hvis du leder efter en mobil med minimale kanter på forsiden, så er det den her frækkert du søger.


Se andre seje sager om: , ,