Der er en ny konge i computernes verden, og den hedder Summit. Lad os bare få de hårde fakta på banen med det samme. Det er IBM, der står bag computeren, og den leverer vanvittige 200 petaflops, som kommer fra 9.000 IBM Power9 processorer og 27.000 NVIDIA Tesla V100-GPU'er, mens de 4.608 serverer fylder lige så meget som to tennisbaner og forbruger lige så meget energi som 8.100 husstande. Ja, det er ikke en helt almindelig computer. Men hvad skal Summit så bruges til? Jo, den er bestilt af den amerikanske myndighed Department of Energy, som skal bruge den til at overvåge og effektivisere amerikanernes elforsyning, mens den er tiltænkt bijobs indenfor AI, sundhed, fysik og klimaberegninger. Det er noget af en multitasker.


Se andre seje sager om: , ,