Først var der Standard Definition. Så kom HD. Herefter 4K. Og nu begynder de første TV med 8K at imponere, for Sharp lancerer deres vanvittige 70 tommer TV med 8K i Europa. Det er et vanvittigt TV. Den officielle titel er Sharp LV-70X500E, og det rammer elektronikbutikkerne senere i denne måned, så du kan få det hjem i stuen og slange dig på sofaen med den enorme opløsning på 7.680 x 4.320 pixel. Hvis du altså har godt polstrede lommer, for det er ikke en billig fornøjelse. På den anden side set, så er 70 tommer TV jo ret dyre, så det er måske ikke så absurd et prisskilt. Så er der selvfølgelig hele problemet med overhovedet at fodre det med 8K-indhold, men det er da i det mindste i stand til at opskalere den nuværende opløsning, så du i det mindste får en tilstræbt kvalitetsforøgelse. Det er et ret lækkert stuealter.

 


Se andre seje sager om: , ,