Det seneste kapitel i Star Wars har premiere i biograferne d. 25. maj, og her er i hvert fald en gut der glæder sig rigtigt meget til at se Solo: A Star Wars Story, for han har bygget sin egen elektriske TIE Fighter, og den dominerer vejen. Så kan det da godt være, at den ikke rigtigt kan flyve nogen steder, men det går nok. TIE Fighteren er i øvrigt fjernstyret, og den kan køre lige knap 10 km/t, hvilket sagtens kunne gå lidt hurtigere, men den ser alligvel ikke alt for stabil ud. Tjek den selv i videoen herunder.

BONUS-VIDEO

Og hvis du også går og glæder dig til til Solo: A Star Wars Story, kan du da lige se eller gense den nyeste trailer her i videoen. Der er generelt en fed retro-stemning over det hele, så man nærmest er hensat til 1970’erne og begyndelsen af det hele, og i traileren ser du for eksempel den nye droide L3-37, Han Solos første møde med Lando, Tusindårsfalken og sikkert også en masse flere afslørende detaljer, når først du begynder at dissekere det hele. Det bliver en vild tur i biffen, og vi glæder os i hvert fald.