Brabus har i forvejen godt styr på at presse så mange hestekræfter som muligt ind i Mercedes-bilerne på landjorden, og nu gør de det samme for verdenshavet med den nye Brabus Shadow 800. Båden er lavet i samarbejde med de finske båddesignere hos Axopar, og den 11,2 meter lange skude skyder en topfart på lige knap 100 km/t takket være to styks Mercury Verado outboardmotorer tunet af Brabus til at levere 400 heste hver. Ja, det er 800 totalt. Der bliver så også kun lavet 20 eksemplarer af den håndbyggede båd, men det betyder alligevel, at 20 verdensmænd bliver forkælet med voldsomme kræfter og et sort design med masser af kulfiber, der er helt i tråd med Brabus-bilerne. Det er prisskiltet i øvrigt også.


Se andre seje sager om: ,