Det er næsten uretfærdigt at sammenligne fremtidige Joker-karakterer med Heath Ledgers umanerligt seje præstation i The Dark Knight, men der er i hvert fald meget at leve op til. Derfor er Warner Bros. også grundige i jagten på den perfekte Joker til den kommende film om anti-helten, der bliver instrueret af Todd Philips, men ifølge det amerikanske magasin Variety har de nu lagt sig fast på hovedrollen. Og det er selveste Joaquin Phoenix. Ifølge magasinet har Todd Philips hele tiden haft Joaquin Phoenix i tankerne til rollen, og han skulle have sagt ja til tjansen. Selve filmen om The Joker kommer i øvrigt til at foregå i 1980’erne og giver et indblik i hele begyndelsen på den onde klovns tilblivelse, så man kan jo krydse fingre for, at der kommer en række film i samme seje stil som Christopher Nolans Batman-trilogi. Joaquin Phoenix er i hvert fald et spændende valg som Jokeren, og det bliver fedt at se, hvordan han kan klare det.
12 gram. Det er ikke særligt meget, men det er alligevel nok til at redde din røv, når den hænger i vandskorpen. Readyman Hostage Escape Card er nemlig et kreditkort …
Læs mereDet er ikke særligt fedt at være et hoved lavere end alle andre. Jaja, det giver måske en fordel i en omgang limbo, men ikke i så mange andre situationer. …
Læs mere