Hvis du er træt af en kæmpe skærm, der fylder i stuen, er der nu hjælp at hente, for LG's nye 65 tommer OLED-TV kan rulles sammen. Så fylder det jo ikke noget, når du ikke bruger det. LG har rodet med teknologien i flere år, men nu viser de altså en produktionsmodel frem på CES-messen i Las Vegas, hvor de godt nok er sparsomme med informationerne, men dog afslører, at 65 tommer TV'et kører 4K-opløsning og desuden bruger foden som soundbar. Det betyder altså, at du stadig skal have foden stående, men det går nok, når den rent faktisk er brugbar. Hvad så med prisen? Det siger de ikke noget om, men regn med en ubehagelig oplevelse, når du svinger Dankortet.
Se andre seje sager om: 4K TV, Fladskærme, LG