Tilbage i maj sidste år viste Netflix første teaser til deres kommende komedie, Game Over, Man!, og nu er de så endelig klar med en ordentlig trailer, som du kan se her i videoen. Der er premiere d. 23. marts, og filmen handler helt enkelt om tre venner, der er meget tæt på at realisere deres drøm om at få finansieret deres computerspil og rulle det ud til den store verden, men så bliver deres pengemand pludselig kidnappet. Yessir, tingene går aldrig, som du havde planlagt, og så hjælper det heller ikke, at de tre venner ikke er de skarpeste knive i skuffen.