Siden introduktionen i biler i 1970'erne har airbags reddet adskillige tusinde liv, og det er egentlig på trods af, at en airbag i virkeligheden er en eksplosiv fætter. Der skal virkelig også være knald på, for den eksplosive reaktion fylder hele puden med luft på kun 0,003 sekund, og her i videoen kan du se, hvad der egentlig sker, når en airbag går i gang. Det er Giaco Whatever, der har haft gang i eksperimentet og fanget det hele på sit højhastighedskamera, og det ser faktisk ret smukt ud på sin egen voldsomme facon.