Det rigtige tastatur er guld værd, når du bruger mange timer foran computeren, og det nye Logitech Craft er så lækkert, at du har svært ved at holde snitterne fra det. Det trådløse tastatur vejer næsten et kilo, så du kan hamre lige så tosset du vil uden fare for at ødelægge det, for det går bare ingen steder, og tasterne er knivskarpe med lynhurtig input. Men den største feature er faktisk et ganske simpelt hjul. Ja, et hjul. Logitech kalder det selv for en kreativ input-drejeknap, og selvom det bare er fancy sælger-slang, så er der altså noget om snakken, for den lækre aluminiums-knap giver snappy adgang til computerens funktioner, så du med et snuptag kan styre volume, specifikke actions i Photoshop, diagrammer i Excel og meget mere. Det er sådan noget snedighed, der sparer tid og ressourcer, når du arbejder. Og drejeknappen er så lækker og velsmurt, at du bare har lyst til at røre ved den. Keyboardet hjælper dig frem i stedet for at give frustrationer, og så er det bare fedt, at Logitech har forsynet det med fremtidens USB-C til at klare opladningen. Hey, vi kan lige så godt få gang i USB-revolutionen.


Se andre seje sager om: ,