Du har sikkert prøvet det. Fået en invitation til en herreaften, hvor der var et besøg på casino som en del af programmet. Eller stået der ved roulettebordet en sen aftentime med en øl i hånden og lidt usikkerhed omkring, hvordan spillet nu lige fungerede og hvad kutyme nu lige var omkring drikkepenge og påklædning.
Bare rolig, med denne guide slipper du for den situation næste gang.
Øv dig på spillene hjemmefra
Det allerbedste, du kan gøre for at få en god aften på casinoet, er at kende reglerne for de spil, du kaster dig ud i. På den måde undgår du at satse forkert eller skubbe jetonerne til midten, når du egentlig burde have smidt dine kort. Både blackjack og roulette er simple spil, når du først kender reglerne, ligesom spilleautomaterne slet ikke kræver en indsats fra din side.
Dog kan spil som Baccarat og Punto Banco, der ikke er blandt de mest udbredte, give dig ganske grå hår, hvis du kaster dig ud i eventyret uden at have styr på spillereglerne først.
Derfor: Øv dig på reglerne hjemmefra. Du kan gratis spille de forskellige casinospil på nettet hjemme foran computeren. Her kræves hverken indbetaling eller konto. Du skal blot åbne websitet og vælge det spil, du vil øve dig på. Se alle gratis casinoer her eller tjekke listen med free spins (som udløser rigtige gevinster).
Dresscode er (altid) smart casual
En af de ting, som mange casinoer går op i, er stil. Derfor har de fleste også en dresscode, men bare rolig: Du behøver ikke kjole og hvidt. Derimod forventes du at være ”smart casual”, hvilket udelukker åbne sko/sandaler, undertøjer mv. Til gengæld kan du sagtens tage et par pæne jeans og en polo eller løs skjorte på.
Drikkepenge er frivilligt – men forventes alligevel
Kilden til evig diskussion blandt gæster og ansatte. SKAL der gives drikkepenge? Reelt set er det frivilligt, og dealerne på casinoerne har ikke krav på drikkepenge. Men diskussionerne er mange om dealernes løn, ligesom drikkepengenes del af denne er en del af en større diskussion.
Vil du undgå problemer? Så smid lidt drikkepenge, når du vinder stort. At du vinder på rød/sort på rouletten for en lille indsats kræver eksempelvis ikke drikkepenge, men en stor gevinst, hvor dealeren vender blackjack til dig, gør.