Den nye Bugatti Chiron er en lækker bil. Basta. Sådan er det bare. Det synes Cristiano Ronaldo, der både er fodboldspiller og et helt brand i sig selv også, og i videoen ovenover tager han en tur i hyperbilen, der med sin 8,0 liters W16-motor med 1.500 heste og et moment på 1.600 Nm rykker fra 0-100 km/t på 2,5 sekunder. Så kan du jo selv regne ud, hvor kort tid det tager den at tilbagelægge de 100 meter, en fodboldbane er lang. Det er egentlig godt reklame for Bugatti, for hr. Ronaldo har penge nok til at købe enhver bil på planeten, og efter han i januar 2009 smadrede sin Ferrari i en tunnel i London, er det vel på tide at prøve en ordentlig bil. Og det bliver ikke meget vildere end en Bugatti Chiron. Lyt lige til brølet fra den motor.
Se andre seje sager om: Bugatti Chiron