Det kan godt være, at amerikanske Erik Buell Racing, eller bare EBR, ikke er verdens største producent af motorcykler, men det er en af de sejeste, hvilket den nye model 1190 RX viser meget godt. Tørvægten på 190 kg. og de 185 hestekræfter fra V-Twin-motoren betyder, at du får en vægt/effekt på næsten 1:1, der takket være den valgfrie traction control kan skyde dig fra 0-100 km/t på 2,8 sekunder og fortsætte helt op til 300 km/t. Og så er det godt, at den forreste bremseskive er på hele 386 mm., så du kan stoppe kværnen igen. Tak for det.