De fleste drømmer vel om en afstikker til syden – især i disse grå tider. Og det bliver ikke meget mere sydligt end et ophold på hotellet Explora Patagonia, for med sin placering i Patagonien i Chile på den sydlige spids af Sydamerika, kommer du ikke meget længere nedad på verdenskortet. Så skal du til Sydpolen, men her får klimaet vores vinter til at ligne en varmebølge. Så kan det selvfølgelig godt være, at selve hotellet ikke er specielt prangende, men det opvejer udsigten fra værelserne til bjergene i Torres Del Paine Nationalparken så rigeligt, og her kan du få 50 forskellige guidede ture til virkelig at nyde den imponerende natur. Så er der selvfølgelig prisskiltet for sådan en unik oplevelse. De 35k er nemlig for et dobbeltværelse i tre dage, hvilket er den korteste periode det er muligt at booke. Yessir, det koster at komme ud i verden.


Se andre seje sager om: