Flere skærme er som regel altid bedre, og den regel følger Razer til punkt og prikke med deres nye laptop, som har hele tre af slagsen. De kalder den selv for Razer Projekt Valerie, og selvom der indtil videre kun er tale om et koncept, har de fat i noget af det rigtige. Det hele er baseret på en Blade Pro, der så lige har fået tre styks 17,3 tommer 4K-skærme, hvor de to af dem folder sig ud bag hoveddisplayet, og du kan se nærmere på hele herligheden i videoen herunder. Den er ret fræk. Så kan det selvfølgelig godt være, at den ekstra skærmplads giver en kampvægt på 5,5 kilo og en tykkelse på 4 centimeter, men lige præcis i det her tilfælde, så går det nok.


Se andre seje sager om: ,