Det er imponerende, hvor meget digital lagerplads de er i stand til at klemme ind på en USB-nøgle, og nu sætter Kingston lige barren lidt højere. Deres nye DataTraveler Ultimate GT banker nemlig hele 2 TB i din USB-port, og det er altså mere end du finder i de fleste laptops på markedet, så det er virkelig noget, der kan bruges. Hukommelsen er desuden gemt i en zink-indpakning for lang holdbarhed, og der er tale om USB 3.1 i stedet for det fancy USB-C, så den sagtens kan bruges til ældre computere. Hvis du allerede nu er hoppet med på USB-C vognen, skal du bruge en adapter. Kingston mangler så godt nok lige at melde en officiel pris ud for verdens største USB-nøgle, der rammer butikkerne til februar, men regn med at skulle af en ubehagelig stor pose penge.

Kingston DataTraveler Ultimate GT 2 TB


Se andre seje sager om: ,