Der sker ting og sager i Android-land, og kinesiske Oppo har lige smidt deres N1 ind i kampen. Mobilen er lavet af aluminium, og Oppo lover, at dens overflade skulle være god til at skræmme fingeraftryk væk, men lad os nu vente og se, hvordan det fungerer i praksis, for det sige de jo alle sammen. Topmodellen indeholder desuden standard-features som en quad core processor på 1,7 GHz med 2 GB RAM, som driver HD-skærmen på 5,9″, mens Oppo har valgt at udstyre N1 med et kamera på 13 megapixel, der kan drejes 206 grader og dermed skyde fra både bag- og forsiden. Det giver selfies i høj kvalitet, hvis du er til sådan noget.