Forleden viste vi dig Ken Blocks nye legetøj – Hoonicorn V2. Det er en opgraderet version af hans firehjulstrukne 1965 Ford Mustang. Motoren er en 6,7 liters V8 fra Roush med 845 hestekræfter. Eller den havde 845 hk, for det var jo slet ikke nok, så nu er ponyen udstyret med to turboladere og fødet med methanol. Det giver en effekt på vanvittige 1.400 hestekræfter. Og som du kan se i videoen ovenover, så fungerer den cocktail over alt forventning, og samtidigt er videoen en teaser for, i hvilken retning Ken Block og hans team vil tage Gymkhana-serien. De kalder det Climbkhana. Har du ikke allerede gættet det, så er det en sammenblanding af Hill Climb og Gymkhana, og de starter ikke i det små, for første bjergstrækning, der står for skud, er det legendariske Pikes Peak. Kender du ikke racet ved Pikes Peak, så er det et Hill Climb-race i Colorado, der foregår på (lukkede) offentlige veje, og strækker sig over 20 kilometer, der består af 156 sving og en ret led stigning. Filmen her er naturligvis bare en teaser for, hvad der er i vente, så følg med her på siden – vi skal nok vise den fulde film, så snart den lander.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere