Dette må være den mest mystiske konsol til dato. Vi er vant til at se forskellige ‘limited edition'-konsoller, når der udkommer et nyt spil, men denne her er vist mere speciel end køn. Det er en Audi R8 Xbox One S, som er lavet i tre eksemplarer i forbindelse med lancering af det nye Forza Horizon 3. Konsollen er udformet som en Audi R8 V10 med samme styling og kølergrill, forlygter og en læderbetrukket kontroller, der også har en gigantisk startknap. Du kan vinde en af de tre kontrollere ved at deltage i en konkurrence på Xbox's tyske Facebook-side, hvis du altså bor i Tyskland, eller kan få dem til at tro, at du gør. Selv om du ikke vinder denne Audi R8 Xbox One S, så kan du stadig spille Forza Horizon 3, der er ude nu til Xbox One og Windows 10.


Se andre seje sager om: