Når du forestiller dig et godt hotelværelse, foretrækker du nok al tænkelig luksus som en kæmpe seng, kæmpe TV, kæmpe badeværelse og en kæmpe udsigt.

På Null Stern Hotel må du nøjes med sengen og udsigten, for her får du ikke engang vægge.

Som du kan se i billederne herunder ligger “hotelværelset” nemlig i de Schweiziske Alper lige knap 2.000 meter over havets overflade, hvor du får højt til loftet og din egen butler til at komme med mad på sengen, men hvis du vil på toilettet, skal du ud på en 10 minutters tur, før det kan lade sig gøre.

Så tænker du sikkert, at det lyder billigt, men her er Less virkelig More, for prisen er også helt oppe i skyerne. Til gengæld er det en unik oplevelse – især hvis det ikke begynder at regne midt i det hele.


Se andre seje sager om: