Det kan da godt være, at Tupac Shakur har været død i næsten 20 år – ja, det er faktisk så lang tid siden – men hans musik kører videre, og det gør hans køretøjer åbenbart også. Nu er der nemlig lige dukket den her Hummer H1 op på auktion hos RR Auction, som rapperen købte og kørte rundt i kun en måned før sin død, så hvis dine lommer er dybe nok, kan du eje hans bil. Du skal selvfølgelig også have råd til forsikringen og de mange ture på benzintanken, for Hummerens 6,5 liters turbodiesel V8-motor er pænt tørstig. Og det er vel unødvendigt at sige, at du SKAL høre Tupac på anlægget, når du cruiser. Og så tænker du sikkert, at prisen ikke er så slem, men der skal så lige en hulens masse afgifter oveni, mens det bare er startprisen til auktionen – den endelige pris bliver nok noget højere.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere