Når der bare er brug for masser af lys, stiller den her satan op. Den er voldsom. Repulsor Flashlight leverer hele 7.911 LUMEN, hvilket skulle gøre den til den kraftigste lommelygte på markedet. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor lomme-venlig den egentlig er med sine 1,2 kilo, men det er stadig transportabelt lys, og hvis du sammenligner med det lange lys på en bil, der typisk ligger på omkring 1.500 LUMEN, får du altså over fem gange så meget kraft med den her, mens den lyser op til 700 meter. Det tager cirka en time at lade batteriet helt op, og så har du op til to timers lys, men du skal nok ikke regne med at kunne trække så lang tid, hvis du indstiller den på maks. Det suger en del strøm.
Se andre seje sager om: Repulsor Flashlight