Hvis vi lige ser bort fra DB10, der blev lavet i 10 eksemplarer eksklusivt til James Bond Spectre, er den nye DB11 den direkte afløser for den 13 år gamle DB9. Og det er en lækker opgradering fra Aston Martin, som du får beviser på i billedserien ovenover. Aston Martin DB11 byder udover de nye former på en egenudviklet V12'er på 5,2 liter med 608 hestekræfter og et moment på 700 Nm, der sender dig op på 100 km/t på 3,9 sekunder. Kabinen har også fået en overhaling med en 12 tommer skærm bag rattet og en 8 tommer skærm på instrumentbrættet til at klare underholdningen og de praktiske indstillinger, mens du kan vælge et hav af ekstraudstyr som luft i sæderne og et B&O-anlæg på 1.000 Watt. Jeps, det er luksus.


Se andre seje sager om: