Frivægte er vejen frem, hvis du vil toptune kroppen, og nu forsøger Gripbell at revolutionere det efterhånden oldgamle design med en stang og nogle runde metalskiver. Det var da egentlig også på tide. Gripbell består i stedet af en kerne af støbejern med en overflade af polyurethan, hvor vægten er lige fordelt over hele den aflange overflade, så du får et mere sikkert stykke udstyr, der desuden giver en mere effektiv træning end en almindelig håndvægt. Og så er der jo desuden lånt lidt af designet fra en kettlebell, hvis du vil kaste nogle mere kreative øvelser ind i anstrengelserne.
Se andre seje sager om: Træningsudstyr