Tilbage til Fremtiden ville ikke være det samme uden den ikoniske DeLorean, og modsat ville en DeLorean være knapt så ikonisk uden de tre film med Marty McFly og Doc Brown. Men det er fortid, og hvis du vil spejde mod fremtiden, kan du faktisk snart sætte dig ind i en spritny DeLorean DMC-12 og gøre det. I 1997 blev alle stumperne hos det oprindelige DeLorean Motor Company nemlig køb af et firma i Texas i USA, der ville smække dem sammen til fungerende biler, men det viste sig, at de faktisk slet ikke havde lov til at producere bilerne. Det må de så nu, fordi de amerikanske myndigheder har godkendt en ny lov kaldet ‘Low Volume Motor Vehicle Manufacturers Act', der i bund og grund siger, at du gerne må bygge replica-biler, så længe det er i en lille mængde – selvom det jo egentlig ikke er replicas, når de bruger de originale dele. Det er altså godt nyt for DeLorean-fans, og planen er at bygge omkring 300 eksemplarer, der kommer på gaden i 2017. Uden Flux Capacitator, desværre.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere