Nå, så du er lige ved at vænne dig til 4K. Jamen udviklingen går aldrig i stå, og næste ret på den digitale menu er 8K, som LG allerede er på trapperne med i form af deres voldsomme UH9800. Her får du hele 7.680 x 4.320 pixel at lege med, som giver en total på over 33 millioner af de små sataner. TV'et kommer på markedet i andet halvår af 2016, og du kan godt regne med, at prisen bliver pebret, men så får du altså også 98 tommer med HDR, et skarpt design og en kraftig højtaler, der automatisk dukker frem fra bunden af skærmen, når du tænder for herligheden. Det er lækkert, og så er spørgsmålet selvfølgelig bare, hvornår der kommer ordentligt 8K-indhold til at fodre sådan et sultent dyr.
Se andre seje sager om: 8K TV, Fladskærme, LG, OLED TV