Selvfølgelig er der da plads til en gammel havelåge i den her sag, men det ville godt nok være spild af plads. Og penge.
Vadolibero Bike Shelf er nemlig udstyret med et voldsomt prisskilt, der til gengæld køber dig en blæret opbevaringsplads til cyklen med skuffer og knager til tilbehøret og en bøjlestang med indbyggede LED-lys til at kaste fokus på den egentlige stjerne i møblet – din cykel.
Og så kan du godt se, at der skal noget af en tohjulet frækkert til for at retfærdiggøre sådan en investering til opbevaringen.