Så er den her endelig. Altså sådan helt officielt. Tesla har nemlig lige fremvist deres nye Model X, og den er stort set magen til rygterne. Det betyder, at SUV'en er udstyret med de meget markante Falcon Doors, der åbner opad som du også kender det fra mågevingedøre, og den har desuden sæder til 7 passagerer, en rækkevidde på 400 kilometer og selvfølgelig en vanvittig tid fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder – som kommer helt ned på 3,2 sekunder, hvis du vælger en Ludicrous Speed Upgrade. Du kan se flere billeder af den nye Tesla ovenover, og så venter vi bare på de officielle danske priser, der jo desværre får et kæmpe løft opad i 2016, når regeringen vil droppe afgiftsfritagelsen for elbiler. Ja, det er en tosset verden, vi lever i.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere