Nej, der er ikke noget galt med dine øjne eller datoen på det her indlæg, for på billederne ovenover ser du den spritnye iPhone 6S og iPhone 6S Plus. Ja, de ligner de gamle mobiler på en prik, men sådan er det jo med Apples S'ere. Der er imidlertid forandringer under motorhjelmen med en ny A9-processor, 12 megapixel kamera med 4K-video og 3D Touch på skærmen, der reagerer med forskellige kommandoer afhængigt af, hvor hårdt du trykker. Okay, der sker faktisk noget med udseendet på de nye iPhones efter et stykke tid, for de er lavet af den samme hårdføre aluminiumslegering kaldet Series 7000, som Apple også er lavet af, der i samarbejde med endnu stærkere glas på forsiden er med til at beskytte din iPhone mod ridser og revner efter et par ture på gulvet. Så kan det være, skærmen overlever lidt længere. De nye modeller kommer til salg i USA d. 12. september, men vi ved endnu ikke, hvornår de er klar til at ryge over disken her i Danmark.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere