Der er masser af plads i en Fiat Ducato, men den er til gengæld ikke så godt dækket ind med offroad-egenskaber. Hov, det er den nu. Fiat har nemlig lige præsenteret specialudgaven 4X4 Expedition, der sammen med en længere hjulbase, hævet frihøjde og firehjulstræk er i stand til at køre stort set hvor som helst. Du kan se flere skud af offroaderen i billederne ovenover, hvor der også er frit udsyn til de indre faciliteter, der inkluderer et køkken, dobbeltseng og lædersæder med tilhørende fladskærm til afslapning. Så kan det godt være, at der ikke er lige så meget plads som i et rigtigt hus, men den er udnyttet til maks – og mobil.