Nå ja, et eller andet skal Steven Spielberg jo brænde pengene fra sine film-hits af på, og yachts er jo de riges legetøj. Men nu sælger den verdensberømte instruktør altså sin megayacht, Seven Seas, så du selv kan få fornøjelsen af en sej tur på vandet – hvis du altså lige har 1,25 milliarder gemt i madrassen. Du får et smugkig på varerne i videoen herunder, hvor den enorme skude på 282 fod, eller 86 meter, skyder gennem vandet, og det er da et herligt syn med sådan en luksusbåd med pool, biograf, træningsrum og 12 soveværelser til overnattende gæster. Hvorfor sælger han den så? Godt spørgsmål. Han skal selvfølgelig have en der er 18 fod større, så han lige kommer op i klassen med 300-fods yachts.


Se andre seje sager om: