Hvis realisme i dine bilspil er målet, er det her den hurtigste vej over målstregen. CXC Simulations er nemlig eksperter i at lave hyperrealistiske simulatorer, der faktisk bliver brugt af et hav af professionelle racerkørere – blandt andre Lewis Hamilton – til at få nogle kilometer i benene, før det går løs på de rigtige baner. Hvis de smadrer bilen i cyberspace, kommer chefen jo nok ikke efter dem med en fyreseddel. Og nu har CXC Simulations gjort udstyret endnu bedre med den nye Motion Pro II, der er komplet med tre fladskærme, racersæde med rat og pedaler, og force feedback i verdensklasse via et par enorme stempler og servo i rattet. Den er faktisk så realistisk, at hvis du kører galt, er der så meget kraft i rattet, at du brækker håndleddene. Jaja, sådan er det med den virkelige verden. Prisen er til gengæld også til at tage og føle på, men det er stadig billigere end at erstatte en F1-racer. Sådan en simulator ville pynte gevaldigt derhjemme i stuen. Og den klarer endda også flysimulation.

CXC SIMULATIONS MOTION PRO II


Se andre seje sager om: