Nogle er tykkere end andre. Du bruger den stort set hver dag. Du kan mærke den i lommen. Vi taler selvfølgelig om pengepungen. Og svenske Tomas Eriksson har lavet en lækker en af slagsen med sine Axess Front Pocket Wallets, som han lige nu er ved at samle penge ind til at få produceret på crowdfundingsitet Kickstarter, hvor det går ret godt med finansieringen indtil videre. Det er også meget forståeligt, når man kigger nærmere på produktet. Pungen er nemlig lavet af lækkert italiensk læder, der er sat samme til en tynd sag med plads til kort og kontanter, og den ene side er lavet med RFID-blokering til at beskytte dine følsomme kort, mens den anden side er ubeskyttet, så du for eksempel kan benytte dit rejsekort eller lignende uden at hive det frem. Godt tænkt, og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at det samtidig er en rasende stilet pung.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere