To er altid bedre end en, og det gælder især for fuldautomatiske rifler. Hvis du skulle være i tvivl, kan du jo bare se videoen ovenover, hvor Tromix Siamese M16 tømmer magasinerne på fuld bønne. Det er et smukt syn. Manden med riflen i hænderne er i øvrigt Tony Rumore fra Tromix, der har lavet den potente kreation ved at forene to styks M16-rifler, og hvis du synes, det lyder let nok, skal du lige være klar over, at der er meget nørkleri forbundet med at få gassen fra bunden og toppen til at fungere i perfekt harmoni. Men her er det lykkedes meget godt, og det er sød musik, der kommer ud af sådan et våben.