Så er det ved at være grilltid – eller det er det vel hele året rundt for entusiasterne – og hvis du vil have lidt ekstra smæk på smagsløgene, så har Johnny’s Barbeque Buddies den helt rigtige medicin.
Nu er de så klar med tre nye varianter.
Den første er en klassisk Allround-grillolie med smag af hvidløg og umami, den anden er en koreansk-inspireret grillolie med soja, ingefær og sesam, mens den tredje grillolie hedder Chili Carolina Reaper, og der holder vi ikke igen med krydderierne.
Den sidste variant skulle være så stærk, at den kan give sved på panden hos selv den mest garvede chili-spiser. Det må jo komme an på en prøve.
Og så er der lige rosinen i pølseenden, for Johnny’s Barbeque Buddies er også klar med sprøde chips med habanero og sennep.
Så mangler du bare kødet til grillen, og så kører det.
