Nå ja, sådan en klassisk Range Rover, den kan altså noget helt særligt.
Og nu har Twisted Automotive taget en gammel Range Rover og givet den en ordentlig omgang luksus og opdateringer, så du får både charme og moderne teknik i én pakke.
Hvert panel er blevet håndlavet i aluminium, og indvendigt har de også været på overarbejde. Her får du lækre sæder, der er lidt lavere end originalen – selvfølgelig med varme i sæderne, så du er varm om bagdelen på de kolde vinterdage.
Hele drivlinjen og chassiset er blevet skilt ad og bygget op fra bunden, og Twisted lover, at de har kælet for alle detaljer, så du får en ægte Range Rover-oplevelse – bare med meget bedre vejgreb og komfort end i en original.
Twisted-restomods er selvfølgelig ikke ligefrem budgetbiler, og prisen starter på omkring fire millioner kroner. Men så får du altså også en unik og skarp Range Rover, der forener det bedste fra fortiden med det maksimale fra nutiden.
Se andre seje sager om: Range Rover