DR er klar med en ny krimidramaserie kaldet “Uniformen”, og hvis du var pjattet med “Rejseholdet”, så ligner det her altså endnu en omgang dansk kvalitet med action og masser af intriger i samme stil.

Historien starter under praktik-perioden på Politiskolen, hvor et dramatisk skud affyres under en anholdelse, og så skal Den Uafhængige Politiklagemyndighed rode rundt på skolen for at finde ud af, hvad der er op og ned.

Hvor går grænsen mellem magtanvendelse og fejlvurdering?

Har Politiskolen klædt eleverne godt nok på til at klare hverdagens pres på asfalt og grusveje, eller er det bare meningen, at de skal sparke en dør ind og skyde lidt ud i det blå?

Serien lover god underholdning og er lavet af et solidt hold, hvor Lene Maria Christensen, Soheil Bavi, Clara Rosager og Marco Ilsø blandt andre spiller centrale roller.

“Uniformen” har premiere fredag d. 20. februar 2026 på DRTV og bliver vist på DR1 søndag d. 22. februar, og traileren ser du i videoen herunder.


Se andre seje sager om: