Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Video, video, video.

Når det handler om at lave sprøde videoer, kan du komme et godt stykke af vejen med kun en mobiltelefon og lidt gåpåmod, men hvis du vil helt i mål, er der brug for et mere professionelt setup.

Det er lige præcis, hvad de leverer hos Elgato – endda uden at sprænge banken.

Og det er ikke bare noget, jeg siger, for de har sendt en række lækre sager her til Mandesager-redaktionen, hvor vi har integreret grejet i et enkelt og elegant setup til at skyde videoer.

Resultatet føles som en lille professionel videostation, hvor vi kan gå direkte til optagelse uden alt det sædvanlige bøvl. Det hele fungerer bare, og det gør en kæmpe forskel, når man skyder video flere gange om ugen.

Her i artiklen kan du læse mere om sagerne.

Elgato

Elgato Prompter gør det langt lettere at tale til kameraet

Jeg starter med det mest geniale af det hele.

Elgato Prompter.

Det er nemlig en teleprompter, hvor teksten spejles direkte foran kameraets linse, så du kan læse samtidig med, at du kigger seeren i øjnene. Det giver en helt anden ro og et langt mere flydende resultat. Setuppet spiller både med DSLR, mirrorless, webcams og endda smartphones, og installationen er langt mere plug-and-play, end jeg forventede.

Prompteren er klart det produkt, der har ændret workflowet mest. Når man taler ind i et kamera, er det overraskende let at lyde naturlig og samtidig huske sine pointer. Det giver nærhed, og derfor fungerer den faktisk også ganske glimrende til videomøder.

Du kan nemlig bruge skærmen som en ekstra skærm, så den viser, et vindue fra dit skrivebord. Det er ret genialt og enkelt.

Når du så bruger den som teleprompter, kan du skrive et manus eller bare nogle bullets, smække dem over på Elgato Prompter og justere tempoet præcis, som du vil.

Skærmen er klar og lysstærk, og selv i dagslys er teksten nem at læse, og det gør optagelserne hurtigere – men endnu vigtigere, så gør det dem bedre.

Elgato

Elgato Key Light giver professionelt lys uden at gøre rummet til et filmset

De fleste tænker måske ikke over det, men lys er den klassiske fælde, der adskiller amatører fra professionelle. Det er faktisk lyset, der gør den største forskel for videokvaliteten, og ofte er det enten for hårdt, for gult, for svagt eller bare for ujævnt.

Elgato Key Light løser det hele uden at fylde halvdelen af rummet.

Lamperne er ultratynde LED-paneler, og jeg har sat to Key Lights på hver side af skærmen, så der kommer lys på begge sider af ansigtet. Forskellen på før og efter er ret vild. Videoerne ser markant mere gennemførte ud, og lyset er 100 % konsistent fra optagelse til optagelse.

Det er også genialt, at man kan styre alt trådløst. Du kan justere lysstyrke og farvetemperatur direkte fra computeren eller telefonen, og det gør det ekstremt nemt at skifte fra neutral dagslys-look til mere varmt studie-look.

De larmer ikke, bliver ikke varme og fylder ikke unødigt. Key Light er på alle måder skabt til en arbejdssituation, hvor man både vil have kvalitet og praktisk funktion i hverdagen.

Hvis lys har været en udfordring før, så er det her et skridt op i en helt anden liga.

Elgato

Multi-Mount-systemetet giver fleksibilitet og stabilitet

Elgato Multi-Mount er måske det mindst flashy af produkterne, men det er også det, der binder hele opsætningen sammen.

Det er Elgatos modulære system af arme, stolper, boom-arme, clamps, teleskopforlængere og mounts, som gør det muligt at placere kamera, lys, prompter og accessories præcis der, hvor man vil have dem.

Jeg bruger det til både Key Lights, Prompteren og kameraet, og det gør en enorm forskel for arbejdsflowet. Ingen store stativer, ingen ustabile borde, ingen midlertidige løsninger. Alt sidder fast, alt kan justeres i højden, vinklen og afstanden, og man får en opsætning, der ser lige så ryddelig ud, som den føles.

Det er især genialt, når man arbejder i et relativt kompakt kontor, for Multi-Mount lader mig bygge i højden i stedet for at fylde gulvpladsen.

Systemet er solidt som bare pokker, det ryster ikke under optagelser, og det er nemt at udvide med ekstra moduler, hvis man senere får nye behov. Det føles simpelthen som en professionel løsning.

Elgato

Det er ret tydeligt, at Elgatos produkter er bygget af folk, der selv arbejder med video, streaming og optagelser.

Og når du samler Prompter, Key Light og Multi-Mount i ét setup, får du en arbejdsgang, hvor du kan fokusere 100% på indholdet i stedet for teknikken.

Det giver bedre video, mindre bøvl, mere stabilitet og et mere professionelt look.

Jeg er virkelig imponeret over den gennemførte kvalitet, der sammen med de kreative løsninger bare leverer uden at stjæle fokus fra det vigtigste – de sprøde videoer.

Elgato