Nå ja, det er da meget fedt, når tingene matcher, og hvis du er til Porsche, kan du nu rykke looket ind i dit hus.
Smeg har nemlig rullet en ny køkkenkollektion ud, som hylder Porsches Le Mans-sejr fra 1970, og både design og lækkerhed er i højeste gear.
Kollektionen består af køleskabet 917 Salzburg og espressomaskinen BCC12 917 Salzburg, og begge dele ligner noget, der vil stjæle opmærksomheden i ethvert køkken med masser af Porsche-DNA og klassiske linjer fra Smeg – som jo egentlig oser pænt meget af retro-stil i forvejen.
Som du måske har gættet, så skal der graves dybt i lommen for at få fingrene i sagerne.
Køleskabet ryger afsted for lige under 27.000 kroner, mens espressomaskinen koster lige knap 10.000 kroner. Men så er der altså også tale om den vildeste duo til køkkenet, hvor du nærmest kan høre motorlyden, når du åbner døren til morgenkaffen.
Det er ret lækre sager.
Se andre seje sager om: Porsche