De færreste tænker nok over, hvor vigtigt det egentlig er at bruge den rigtige mus.
Men det gør de hos Logitech, og de har netop præsenteret den nye MX Master 4, som bringer en række snedigheder til skrivebordet.
Du får for eksempel haptisk feedback, så du mærker præcise og diskrete vibrationer, når du klikker, scroller eller bare navigerer rundt.
Logitech har også tryllet videre med en ny feature kaldet Actions Ring, hvor du får et digitalt overlay på skærmen og lynadgang til dine favoritværktøjer og genveje. Ifølge Logitech selv kan du faktisk slippe for 63% af de kedelige musebevægelser.
Og dem er der mange af på en lang arbejdsdag.
Under kølerhjelmen sidder en krads processor, og den optimerede antenneplacering betyder, at forbindelsen til din PC/Mac nu er dobbelt så skarp. Der er plads til at tilkoble tre enheder på én gang, ligesom kliklydene er reduceret med 90%.
Materialet er desuden 48% genbrugsplast, og det er jo altid godt at holde klimabelastningen på et minimum.
Logitech MX Master 4 er klar i sort eller lysegrå og koster 999 danske kroner. Du får ovenikøbet en gratis måneds Creative Cloud fra Adobe med i pakken, som jo er ret lækkert, hvis du nørder med content eller grafisk design.
I videoen herunder får du det forkromede overblik.
Se andre seje sager om: Logitech