Hvis du kender lidt til Astell&Kern, ved du allerede, at de virkelig kræser om den gode lyd, og nu har de slået sig sammen med 64 Audio og bygget et sæt blæret in-ear hovedtelefoner.
De nye XIO hovedtelefoner indeholder den specielle Tubeless In-Ear Audio-teknologi, som lover mere ægte og rummelig lyd. Og vi snakker ti high-performance drivere i hver enhed og et 4-vejs passivt crossover-system, der sørger for, at alle frekvenserne lander helt rigtigt i dine ører.
Nå ja, og hvis du er typen, der får propper af trykket i hovedet, så har de lavet et særligt ventilationssystem, så luften kommer ud, mens lyden bliver inde.
Det er så heller ikke en billig fornøjelse med et pebret prisskilt på 20 af de lange.

Se andre seje sager om: Hovedtelefoner