Det kan da godt være, at dine hovedtelefoner er lidt for almindelige, men den klarer Hermès, for de er nu klar med noget, der skriger luksus – og så lidt til.
Den franske modegigant har nemlig præsenteret deres første egenproducerede hovedtelefoner. Jeps, det er Hermès Atelier Horizons, der har stået for designet, og den kreative chef Axel de Beaufort afslører, at de har nørklet med dem i over to år.
Selve teknikken?
Der er faktisk ikke rigtigt så meget info. For målgruppen er det nok heller ikke det allervigtigste. Form og farve er dog på plads, og inspirationen kommer fra Hermès’ ikoniske Kelly-tasker, så de er selvfølgelig elegante, eksklusive og kommer i flere varianter – hvis du altså synes, dit headset skal være noget af det dyreste, du ejer.
90.000 kroner er jo ikke småpenge, men der skal jo også være noget forskel på folk – og hvis du går med Hermès på ørerne, så mangler du nok ikke småpenge på kontoen.

Se andre seje sager om: Hovedtelefoner