Nogle gange skal der noget kant til for at vække nysgerrigheden, og det er lige præcis, hvad du får masser af med et Amida Digitrend Open Sapphire på armen.

Amida har nemlig hevet deres original fra 1976 frem fra gemmerne og givet den en solid opgradering, hvor du stadig får deres smarte Light Reflecting Display, der gør, at du kan læse tiden fra siden – genialt, når du sidder bag rattet eller bare vil virke endnu mere fancy på mødet.

Men nu har de smidt det hele ind i et 39 millimeter urkasse af rustfrit stål med et ordentligt skud safirkrystal, som har taget 24 timers håndpolering for at stå knivskarpt.

Det gennemsigtige design betyder så, at du kan stå og falde helt i staver over det schweiziske urværk indeni, mens de hoppende timer roterer forbi sideglasset.

Indmaden består af et Soprod Newton automatisk værk, der er blevet hacket lidt, så det matcher Amidas signatur med diskret springende timer. Og bare rolig – det hele er naturligvis Swiss Made og leveres med enten en ultralækker Alcantara-rem eller et klassisk metalled.

Amida Digitrend Open Sapphire lanceres i et begrænset oplag på 150 styk, så du skal løbe stærkt, hvis du vil have lækkerier til armen.

Amida Digitrend Open Sapphire


Se andre seje sager om: