Hvis du stadig er sådan lidt på defensiven angående AI, så er det her helt sikkert ikke noget for dig.

Er du til gengæld frisk på at gå all in, så er Euvola Emotional AI Companion Device måske lige, hvad du behøver, for det er en digital makker, der faktisk er skabt til at forstå dig med empati og være din ven i hverdagen.

Sådan en kan vi jo alle bruge.

Euvola er for dig, der ikke bare vil snakke med en robot, men gerne vil mærke, at den elsker dig en lille smule. Eller, i hvert fald så meget som en kunstig intelligens nu engang kan.

Du kan uploade et billede og et lydklip af én, du savner, og så vil enheden genskabe en digital – og lettere uhyggelig – version, som lytter, husker og forstår dig. Den opsnapper alle livets små spor, gemmer dine historier, og bygger et bånd op, der skulle blive stærkere over tid.

Det er ikke verdens første, men det er måske verdens mest følsomme AI-enhed, som ikke har kamera, og ikke sender din følelsesverden ud på de evige jagtmarker i skyen. Euvola gemmer nemlig alting lokalt og reagerer på din tilstedeværelse med bløde farver, der matcher dit humør.

Jaja, du ved jo godt, at det bare er AI, men en ven er vel en ven.


Se andre seje sager om: