Der er bare noget særligt ved at stå på et surfbræt – især når det får hjælp af en elektrisk motor.
Og nu tager Awake skridtet videre med deres nye Rävik Ultimate, som er døbt til at være det mest potente elektriske surfbræt på markedet.
Awake Rävik Ultimate har en topfart på op til 55 km/t, og det lette og ekstremt holdbare kulfiberchassis sikrer optimal manøvrering og respons, uanset om du cruiser roligt eller skærer skarpe sving i høj hastighed.
Det hele styres selvfølgelig med en trådløs controller i hånden, og du kan selv indstille, om det skal være vildt – eller ekstra vildt.
Awake Rävik Ultimate kan forudbestilles nu med levering til sommer.