Jaja, der er fjernstyret legetøj, og så er der det fjernstyrede legetøj, som YouTube-kanalen Ramy RC fjoller rundt med. Det er seriøse sager.

Nu er de så klar med verdens største Boeing 77X, og det er en ordentlig krabat, som du selv kan se i videoen herunder.

Der er nemlig tale om en Boeing 777X i størrelsesforholdet 1:20, hvilket selvfølgelig er småt i forhold til den virkelig flyver, men i forhold til RC fly er fuldstændigt vanvittigt. Vi taler en længde på 3,5 meter og et vingefang på 3,8 meter.

Det gælder altså om at holde tungen lige i munden, når det letter og lander.