Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Du kender det sikkert godt. Din smartphone er ved at være en smule outdated og du vil rigtigt gerne have en ny, men har ikke lige muligheden for at smide de 8- 10.000 det hurtigt kan koste, hvis man skal have en af de nyeste modeller. Så du slår tanken ud af hovedet og fortsætter med din dag, indtil du bliver konfronteret med en reklame, der tilbyder køb af den nyeste smartphone på afbetaling. Det er fristende at sige ja, men mange er slet ikke klar over hvad det indebærer, at købe på afbetaling. Klik her for at læse mere om det, men inden du gør det, så læs med i denne artikel, hvor vi afdækker fordele og ulemper ved afbetaling.
Hvordan foregår køb på afbetaling?
Når der er tale om køb på afbetaling, så betyder det i sin enkelthed, at man deler betalingen op i flere dele. Det kan f.eks. være i forbindelse med ovenstående eksempel, hvor man køber en smartphone til 10.000 kr. I stedet for at betale 10.000, betaler man måske 500 kr. og et opstartsgebyr, hvorefter man skal betale 500 kr. om måneden indtil det fulde beløb er betalt. Det er en løsning, som rigtigt mange butikker indenfor visse brancher tilbyder i dag.
Det kan som sagt være utroligt fristende og det kan da også give mening for nogle, men det er vigtigt at være opmærksom på, at man binder sig til denne telefon og eventuelt et specifikt telefonnummer, for en længere periode. Man kan altså ikke bare komme ud af det, fordi man gerne vil have en anden telefon. Der kan dog være metoder til dette, da nogle selskaber tilbyder ordninger, der gør, at man har mulighed for altid at få den nyeste smartphone. Det er dog en ordning, som koster at være en del af, og gør dermed den samlede betaling højere.
Er afbetaling det samme som finansiering?
I langt de fleste tilfælde, ja, så er afbetaling det samme som finansiering. Faktisk er det en form for finansiering, på lige vilkår, som hvis man optog et lån. Det er nemlig sjældent sådan indrettet, at man betaler en del af beløbet hver måned, indtil man har betalt købsprisen. Butikkerne og finansieringsselskaberne tager sig godt betalt for at tilbyde denne mulighed, ved at smide en rente oven i betaling. Det vil med andre ord sige, at man ender med at betale mere for sin smartphone eller hvad det nu kan være, end man ville hvis man havde købt den kontant. Det har sine klare ulemper, men kan være den eneste mulighed for nogle.
Derfor vælger flere og flere danskere da også at købe på afbetaling og selvom det som udgangspunkt ikke er en fordelagtig løsning for den der køber, så kan det, som nævnt ovenfor, være den eneste mulighed de har. Så kan man diskutere om det er ansvarligt eller ej, men det kan være let at dømme andre, især hvis man tager udgangspunkt i sin egen økonomiske situation og overvejer ikke, at ikke alle har de samme muligheder og privilegier. Hvis man ikke har mulighed for at købe kontant, men er åben overfor afbetaling, så skal man dog altid sætte sig ind i, når det kommer til de forskellige fordele og ulemper der følger med.
Hvem kan købe på afbetaling?
Selvom afbetaling minder meget om finansiering, så er der ikke lige så strenge krav til dem, der ønsker at købe på afbetaling, som der er for dem, der ønsker at låne penge til et hus. Det betyder dog ikke, at afbetaling er noget der er tilgængeligt for alle. Der vil stadig være en vis form for forventninger og krav til ansøgerens økonomiske situation. Det kan virke åndsvagt, at man ikke kan blive godkendt til at afbetale et par tusinde over et halvt års tid, men da der i princippet er tale om en form for lån, er der som sådan ikke noget at sige til det.
For at kunne købe på afbetaling, skal man være fyldt 18 og være fast bosiddende i Danmark. Derudover skal man have en indkomst af en vis størrelse, der viser at man har penge hver måned, der kan bruges til at betale de månedlige afbetalinger. Derudover må man ikke står registreret som dårlig betaler. Det vil nemlig ses som en risikofaktor, der gør, at man vil blive udelukket, ikke blot for at købe på afbetaling, men også for at kunne optage et lån. Selvom kravene ikke er lige så store, så vil man stadig skulle kunne kreditgodkendes.
Fordele og ulemper ved køb på afbetaling
Det er som sagt blevet mere end normalt, at købe på afbetaling, især når det gælder større køb, og det er ikke uden grund. Det har nemlig sine fordele, at kunne købe på afbetaling, fremfor at skulle betale hele beløbet på én gang. Det kan være med til at give mere luft i ens budget, at hvor man måske ville skulle bruge 10.000 kr. kan “nøjes” med at bruge 500 kr. Nok er det hver måned og over længere tid, men ved at vælge afbetaling, kan man sprede udgiften ud og dermed have mere luft i ens budget, da det ikke bliver væltet af ét køb.
Det kræver dog en vis form for omtanke og overvejelse, da denne fleksibilitet ikke er gratis. På trods af den frihed det umiddelbart giver i ens økonomi, opvejes af det, at man skal skal forvente nogle vilkår, som ikke er til ens egen fordel, men udelukkende til forhandleren eller finansieringsselskabets. Den mest åbenlyse ulempe ved at købe på afbetaling er selvsagt det, at man kommer til at betale mere for det produkt man har købt, på grund af den rente der kommer oveni ens månedlige afdrag. Hvis man så ovenikøbet står i en situation hvor man ikke kan betale, uanst af hvilken grund, så kan det ende med at blive endnu dyrere.
Afbetaling er på mange måder det samme som et lån. Hvis man ikke kan opfylde de vilkår og betingelser man har sagt ja til, så kommer det med omkostninger. Som forbruger bør man derfor altid være opmærksom på det totale beløb, og ikke blot fokusere på de månedlige afdrag. Afbetaling kan være en hjælpsom mulighed, men det kræver at man er realistisk omkring ens tilbagebetalingsevne, men endnu vigtigere, at man kommer til at betale mere.
Vælg den betalingsform der passer dig bedst
Ikke alle har den samme økonomiske formåen. De fleste ville foretrække at betale kontant, hvis de kunne, og dermed få omkostningen ud af verden med det samme, fremfor at være bundet af et køb, flere år ude i fremtiden, men så let er det bare ikke for alle. Der er stor forskel på hvad danskerne tjener og med de forventninger samfundet har til individdet, kan det være svært at følge med, hvis ikke man er en af dem, der tjener 40-50.000 hver måned. For nogle er der behov, der simpelthen ikke er råd til og derfor benytter man sig af afbetaling i stedet. Det er som udgangspunkt ikke anderledes, end for dem der optager et dyrt billån.
Det er i stedet et tegn på, at der er nogle forventninger til, at alle bare må klare sig selv og undvære, hvis der er noget de ikke har råd til. Det kan være svært for nogle, ofte dem der klarer sig bedst, at sætte sig ind i hvordan det er, ikke at have nok til at kunne leve et liv, som der forventes i det danske samfund. Bliv gift, få børn, køb en bil og køb et hus – det er parolen, men ikke noget der er indenfor rækkevidde, for en stor gruppe af danskere. Derfor bør man passe sig eget og ikke blande sig i hvad andre gør, især ikke økonomisk set.